SøgSitemapPrint sideKontakt
ForsideOm SparekassenErhvervPrivatUngSelvbetjening
Tilføj til mine genveje

Stor interesse for 3,5% realkreditlån

Pressemeddelelse 19. januar 2012

Ifølge Totalkredit oplever man i øjeblikket en markant interesse for det nye 3,5 % fastforrentede lån. Det har de seneste uger givet anledning til 50 % flere lånetilbud end normalt i de pengeinstitutter, der udbyder Totalkredit-lån. Også hos sparekassen har rådgiverne de seneste uger har haft fuld gang i beregninger og låneomlægninger for rigtig mange kunder.

Ny låntype - nye muligheder
”Vi ved fra vores pengeinstitutter, at der er godt gang i rådgivningen, da mange kunder er interesserede i at høre mere om det nye lån. For mange er det nye lån en meget attraktiv mulighed. Den ekstremt lave rente giver mulighed for besparelser, som kan mærkes på det månedlige budget. Og så er det en helt enestående chance for at få sikkerhed for en lav rente de næste 30 år,” siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit.

Interessant for flere kundetyper
”Det nye Totalkredit-lån er meget populært – specielt blandt førstegangskøbere, som får en meget favorabel rente på realkreditlånet, der skal finansiere deres huskøb. Men også for mange boligejere, der har et lån i forvejen, kan det være interessant at omlægge til lånet med den ekstremt lave rente,” fortæller Kurt Holm, boligchef i sparekassen. 

Kom ind og få en låneberegning
”Er du i tvivl, om der er penge at spare ved at omlægge dit lån, er du altid velkommen til at få lavet en låneberegning. Men husk, hvis du allerede har et lån, som du ønsker at omlægge, skal du handle hurtigt. Fristen for at opsige sit lån til den førstkommende termin er den 31. januar,” pointerer Kurt Holm.

flextra_www_ny_bolig.png
Stor interesse for 3,5% lån

Noget for dig?
Det nye lån kan være attraktivt for dig, hvis:

  • du er førstegangskøber
  • du har et lån med fast rente på 5 % eller mere
  • du har et lån med variabel rente og fremover ønsker at undgå eventuelle ubehagelige rentestigninger.

For mere information - kontakt din rådgiver i sparekassen.