Hvordan undgår du at hænge på regningen, hvis du bliver franarret dine kreditkortnumre fra et firma, der lokker med et godt tilbud? Hvad kan du gøre, når først pengene er hævet på kontoen?
Klare regler
De danske regler om, hvem der skal betale, hvis et kreditkort bliver misbrugt er lagt fast i "Lov om visse betalingsmidler". Ifølge loven er der som udgangspunkt ikke nogen selvrisiko, hvis betalingskortets kortnummer er blevet opsnappet via internettet eller over telefonen.
Telefonisk aftale
Bliver der lavet en aftale over telefonen, kan du ikke sige at du ikke kendte noget til, at firmaet ville trække penge fra kontoen. Det er først i det øjeblik, at du ikke modtager den lovede vare eller ydelse, du har betalt for, at du kan kræve pengene tilbage.
Annullering af køb
Ifølge retningslinier fra Forbrugerombudsmanden skal det pengeinstitut, der har udstedt kreditkortet, hæfte for kundens tab, hvis kunden ikke modtager varen. Hvis du vil tilbagekalde købet, skal du forsøge at kontakte firmaet og annullere handlen.
Vigtigt at kontakte pengeinstituttet
Hvis man har mistanke om, at man er blevet fuppet, og man ikke foretager sig noget som helst, kommer man dog sandsynligvis til at hæfte for hele beløbet.
Som tommelfingerregel er der to tilfælde, hvor man kan komme til at hæfte for det fulde beløb, der er trukket på kortet:
- Hvis man ikke kan bevise, at kortet er blevet misbrugt af andre.
- Hvis pengeinstituttet kan bevise, at man har udleveret pinkoden til den person, der har misbrugt kortet. (Dette gælder ikke, hvis pinkoden er blevet afluret - her er normalt en selvrisiko på 1.100 kr.)
Samtidig er der to hovedregler for, hvornår man ikke hæfter for det beløb, der er blevet trukket på kortet:
- Hvis navn, kortnummer og udløbsdato er blevet opsnappet af svindlere som herefter bruger oplysningerne til at hæve penge på din konto eller købe varer over nettet.
- Hvis kortet bliver stjålet og derefter brugt uden pinkode.
De ovenstående regler gælder dog ikke, hvis man med lovens ord - "ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug" - eller har - "undladt at underrette kortudstederen snarest muligt".
Grov uforsvarlighed
Der skal ret meget til, før ens adfærd kan kaldes groft uforsvarlig. Det er f.eks. tilfældet, hvis man har skrevet pinkoden på selve kortet eller lagt en seddel med pinkoden ved siden af kortet.
Personlig hæftelse
Hvis man undlader at underrette pengeinstituttet kort tid efter, man har fundet ud af, at kortnummeret er blevet stjålet, hæfter man typisk selv for op til 8.000 kroner.
Henvend dig straks ved mistanke om misbrug
Hurtig reaktion påkrævet
Hvis man opdager, at tyveknægte har trukket penge på kreditkortet, skal man altså henvende sig til sit pengeinstitut, som gennem sine internationale forbindelser om muligt får standset eller tilbageført transaktionen.
Indsigelsessag
I nogle tilfælde skal man sammen med sit pengeinstitut starte en indsigelsessag, hvor pengeinstituttet undersøger det fejlagtige træk på kortet. Her bliver man bedt om at skrive under på en tro- og loveerklæring om, at man ikke kender til transaktionen.
Afslutning
Pengeinstituttet tilbagefører beløbet til kontoen, mens sagen undersøges. Hvis vedkommende, der har trukket pengene, ikke kan dokumentere, at indsigelsen er uberettiget, afsluttes sagen her.
Spærring af kort
Læs mere om spærring af kort her...