SøgSitemapPrint sideKontakt
ForsideOm SparekassenErhvervPrivatUngNetbank
Tilføj til mine genveje

Peter Qvortrup Geisling

Mød Peter Qvortrup Geisling på garant-møderne den 21. april i Bording og den 6. maj i Horsens. 

Fakta om Peter
Peter Qvortrup Geisling er født i Nordjylland i 1962 og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1990 og Det medicinske Fakultet på Aarhus Universitet i 1992. Peter har i en årrække været ansat på danske hospitalsafdelinger, i Sundhedsstyrelsen og i Kræftens Bekæmpelse.

Stress af med TV-lægen
Peter Qvortrup Geislings foredrag ved garantmøderne hedder "Giv dit liv et serviceeftersyn med TV-lægen". Stress bliver det næste årtis store folkesygdom. Flere end 400.000 danskere slås allerede nu med langvarig stress - og der bliver flere og flere.

  • hvilke advarselstegn skal du være opmærksom på?
  • Hvilke stressfaktorer skal du prøve at holde dig fra?
  • Og hvordan behandler man stress?

Kun et liv
Måske bør du give dit liv et serviceeftersyn; for i modsætning til Lægens bord bliver dit liv jo ikke genudsendt. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling fortæller om en lidelse, som rigtigt mange kender til. Et forrygende, underholdende og tankevækkende foredrag, der kan få positiv indflydelse på dit liv.

Sjovt og tankevækkende
"Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov aften, når jeg er på besøg. Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende historier med fra Lægens bord, når jeg besøger et arrangement, siger tv-lægen Peter Qvortrup Geisling.

presse-Peter_Qvortrup_Geisling.jpg
TV-lægen Peter Qvortrup Geisling
Historier fra "Lægens bord"
Hvorfor ser "Lægens bord" ud, som det gør? Hvor meget kan man vise, der midt i aftenkaffen? Og hvad mener tv-lægen om alternativ behandling? Peter fortæller om tv-programmet, der hver uge samler op mod 700.000 seere.